Minningargreinar

Árni Björn Ómars­son

Fæddur 19. septem­ber 1965. Dáinn 19. júní 2018. Jarð­sunginn frá Víði­staða­kirkju mánu­daginn 2. júlí.

Rystede og chokerede står vi tilbage efter at have erfaret den pludselige bortgang af Árni Björn Ómarsson, 52 år, Hafnarfjörður.

Vi traf Árni Björn første gang i hans moder Hrafnhildur -Happýs smukke hjem i Hafnarfjörður og fra starten var der utrolig god kemi imellem os. Hans interesse, nærvær og umiddelbare behagelige væsen gjorde det selvfølgeligt, at der opstod et godt og nært slægtskab og ikke mindst venskab, som har varet længe og uforanderligt.

Vi mindes hans gæstfrihed i hjemmet i Hafnarfjörður, hvor man straks følte sig hjemme og sammen med hans dejlige familie følte man sig i det bedste selskab. Ligeledes erindrer vi de mange besøg af Árni Björn, Borghildur og familien her i København, hvor hans smittende festlighed og store livsappetit gjorde ham til et naturligt midtpunkt i forsamlingen.

Árni Björn var stolt islænding. Stolt af sit land, sin slægt og ophav og sin familie. Men også en verdensmand. En kosmopolit. Berejst i hele verden. Altid nysgerrig og videbegærlig og åben for, hvad verden og livet kunne tilbyde. Ikke mindst Danmark og måske især København stod hans hjerte nær. En kærlighed, han havde arvet fra sine forældre og som han plejede. Mindst en gang årligt besøgte han Danmark. Her færdedes han hjemmevant og nød gerne at minde sin far med en øl og en pølse med brød hos pølsemanden på Kultorvet i det indre København.

Árni Björn var også "bidt af en gal fodbold" som man siger. Var glødende fan af det lokale hold FH, som han fulgte ud i de fjerneste afkroge af Europa. Og ligeså begejstret som hele fodboldverden var han over det islandske landsholds store bedrifter for et par år siden i Frankrig, hvor de tog alle med storm. Og nu, mens disse linjer skrives, synes Island atter et gentage successen ved VM i Rusland. Árni Björn ville have nydt, elsket og jublet over det.

Vi andre jubler bare ikke lige nu. Vi kan ikke. Det er et sørgeligt tab af en ung og livsglad mand. En lavastrøm af godt humør og en sprudlende vulkan, som brændte ud om aftenen den 19. Juni 2018. Vi vil savne ham stort, men huske ham som en god slægtning og kammerat. Vi føler med familien, som har mistet stort. Det må synes ubærligt. Men solen vil atter skinne og Árni Björns liv og minde vil stå som et lysende eksempel til inspiration for alle, som kendte ham. Vi vil ære ham med en kold Tuborg på en kro i det centrale København. Lige i Árni Björns ånd.

ÆRE VÆRE ÁRNI BJÖRN ÓMARSSONS MINDE.

På familien i Københavns vegne.

Jon Stephensen

Athugasemdir

Auglýsing
Auglýsing
Auglýsing

Fleiri minningargreinar

​Kristín Hólmfríður Tryggvadóttir

Sigurður Sigmarsson

Eiríkur Hilmarsson

Kristín Magnúsdóttir

Júlíus Jónasson

Jakob (Ingvar) Magnússon

Auglýsing